Modargumenterne for udbud med mængder er bl.a. ”manglende opmålingsstandarder”, ”ansvarsfordeling” og ”tidskrævende for rådgiverne”. F.eks. valgte Bygningsstyrelsen tilbage i 2018 at droppe udbud med mængder, før der kommer mere styr og klarhed på området.
På den anden side findes argumenter som ”ensartet udbudsgrundlag for alle bydende” og ”kun én part som måler op”. Disse – og mange flere – kan bl.a. ses i denne rapport: https://molio.dk/media/32qdhtb0/udbud-med-mængder-2020-4.pdf
Hos os i NBS Nordic bliver vi ofte valgt til på projekterne, hvor der er et krav om udbud med mængder. Det hænger oftest sammen med, at skal man håndtere det manuelt, kan det meget hurtigt blive komplekst og ressource tung.
I dette blogindlæg kommer vi nærmere ind på processen, og hvordan man ved hjælp af NBS Nordics moduler og funktioner, kan lave et sammenhængende udbudsmateriale med mængder.
Bygningsdele og klassifikation
Da mængder er tilknyttet bygningsdele, er det derfor vigtigt at have styr på disse – og gerne så tidligt som muligt i processen. Derudover er det også vigtigt, at alle bygningsdele (som skal udbydes) har en unik klassifikations-/identifikationskode. Klassifikation i byggebranchen har vi tidligere skrevet om, men i korte træk skal det ses som en ”stregkode” – ligesom varerne i supermarkedet – og derved kan bygningsdelene genfindes i andre dele af projektmaterialet – og dermed skabe den fornødne og krævede sammenhæng.
De typiske spørgsmål, som skal afklares, er dermed:
- Hvilket klassifikationssystem skal benyttes, og hvor meget skal klassificeres?
- Skal BIM-modellerne underopdeles? Og i så fald hvordan håndterer vi de samlede mængderne på tværs af disse?
- Hvad skal modelleres, til hvilket detaljerings niveau, og hvad gør vi når en eller flere bygningsdele ikke skal modelleres?
I NBS Nordics modul Bygningsdele, kan man oprette sine bygningsdele. De vil automatisk blive tilknyttet en unik klassifikationskode, iht. det klassifikationssystem (BIM7AA, CCS, eller dit eget) som er valgt for projektet.
Når det kommer til mængder, kan disse enten skrives ind manuelt eller hentes ud fra BIM-modellen via Revit addin’et og modulet Modeldata. Sidstnævnte er især anvendeligt hvis der er flere modeller i samme projekt. Så kan Modeldata-modulet samle mængder på tværs af alle modeller.
Beskrivelser
Ikke alt kan nødvendigvis udledes af model/tegninger, og derfor er der oftest vedlagt arbejdsbeskrivelser i udbudsmaterialet. Heri beskrives bl.a. omfang for arbejdet og udfaldskrav på produkter – og i Danmark er det en de facto standard at benytte sig af Molios (tidligere bips) paradigmer. Paradigmer er en form for dokumentskabeloner, som angiver hvilket indhold og struktur som er med til at beskrive et arbejde eller bygningsdel. De projektspecifikke paradigmer refererer til en række basisbeskrivelser – som i øvrigt snart bliver opdateret med udgivelsen af den nye beskrivelsesstruktur.
I dag vælger mange at benytte MS Word når det kommer til udarbejdelsen af beskrivelser. Det fordrer en silotankgang, som gør det svært at bruge, gen- og vedligeholdelse af informationer fra andre kilder i projektet – bl.a. Revit-modellen. Derudover kan det gøre det mere besværligt at “samarbejde” om udarbejdelsen af beskrivelser, og udfordringer med revisions-/versionsstyring, da det hele er filbaseret.
I NBS Nordics modul “Dokumenter” er det bl.a. muligt at oprette sine egne beskrivelser direkte i browseren. Er man Molio-abonnent vil alle deres paradigmer (skabeloner) være tilgængelige direkte inde i platformen. Har man Word-dokumenter fra tidligere projekter, kan man benytte sig af konverteringsfunktionen.
Derudover er det muligt at ”tilknytte” bygningsdele, fra forrige beskrevet modul, til én eller flere afsnit i sit dokument. Udover at skabe sammenhæng i projektmaterialet, betyder det også at man kan slippe for at skulle vedligeholde den samme information flere steder.
Sidstnævnte er muligt med såkaldte ”SharkTags”. Disse kan også være bygherrens navn, projektnavn, liste over tilknyttede bygningsdele og dagsdato. Så behøver man ikke længere manuelt at finde og vedligeholde/opdatere informationen – og som oftest sker i 12. time.
Tilbudsliste med mængder
Når det kommer til mængderne, så spiller tilbudslisten en vigtig rolle, da det netop er hér at mængderne bliver gjort op.
I Danmark har vi ingen standard når det kommer til selve indhold og strukturen for tilbudslisten. Der har været flere forsøg, men vores interne granskning har vist at næsten alle varierer i layout, udseende og opbygning fra projekt til projekt. De fleste vælger dog at opdele tilbudslisten efter arbejdsbeskrivelserne og herefter påføre ydelserne/bygningsdelene.
I teorien skulle det så være muligt ved hjælp af klassifikations-/identifikationskoden at finde bygningsdelene i beskrivelserne og tegninger/model, så tilbudsgiver dermed har helt klarhed over hvad der ligger bag de opgjorte mængder samt deres omfang og krav.
Udfordringen er meget li den med beskrivelserne. Hvis man laver tilbudslisterne i en Excel-fil, så er det afskåret fra resten af projektmaterialet, og sker der ændringer skal disse laves manuelt.
- Hvordan håndteres ændringer i model/tegninger som har en indflydelse på mængderne?
- Hvad hvis der er poster som udgår eller skal tilføjes?
I NBS Nordic hænger alle moduler sammen, og dermed kan man nemt genbruge informationer og data fra andre moduler. I praksis betyder det at bl.a. bygningsdelsnavnet, koder og mængder automatisk kommer med ud på tilbudslisten – og sker der fx ændringer i BIM-modellen, slår disse også automatisk igennem efter hver synkronisering.
Eksport af tilbudslisten foregår også til Excel, så man stadig har stor fleksibilitet som bruger iht. til struktur og layout. Derudover vil bl.a. formler stadig være bibeholdt, så Excel-filen kan blot sendes videre til tilbudsgiverne uden yderligere redigeringer eller tilpasninger.
Vi håber at dette blogindlæg har givet dig en bedre indsigt i udbud med mængder i Danmark. Forhåbentlig vis har det også blevet tydeligt for dig, at NBS Nordic har alle de funktioner, som er nødvendigt for at lave et udbud med mængder og samtidig mindste de manuelle arbejdsprocesser.