NBS Nordic har indgået et strategisk samarbejde med Holscher Nordberg. Samarbejdet gør en markant forskel for både brugere og leverandører.
Holscher Nordberg er en prisvindende tegnestue, grundlagt i 1999. Med deres dedikerede hold af arkitekter, byplanlæggere og bygningskonstruktører, har de opbygget en imponerende ekspertise inden for arkitektur og planlægning.
Holscher Nordberg er en vigtig partner for vores leverandører og produktionskunder, da de kan bidrage med at udarbejde og forfine deres Molio bygningsdelsbeskrivelser.
Det har stor betydning for os, at Holscher Nordberg allerede har stor erfaring med NBS Nordic platformen. Det betyder, at de altid er opdateret på platformen, og på de behov de må have som brugere af platformen. Det giver dem et unikt indblik i vores leverandører og produktbeskrivelser. Dette gavner både os og jer på flere niveauer.
Hos NBS Nordic ser vi samarbejdet som et naturligt skridt i retning af en mere digital fremtid, hvor vores fælles erfaringer og viden kan være med til at styrke byggebranchen som helhed
Vi er overbeviste om, at dette partnerskab vil bidrage til at styrke vores kundeservice og i endnu højere grad finde frem til de rette løsninger, som passer til jeres behov.
Du kan læse mere om Holscher Nordberg på deres hjemmeside her: https://www.holschernordberg.dk/