Den nye match funktion i NBS Nordics Revit plugin er nu live. Med den kan du automatisk tilknytte dine Revit-elementer til dine bygningsdele i NBS Nordic.
Automatisér dit arbejde med Match-funktionen i NBS Nordic
Når man arbejder med Revit og NBS Nordic, kan det ofte være en tidskrævende proces at tilknytte bygningsdele og elementer manuelt. Men med den indbyggede match-funktion i NBS Nordic kan du nu automatisere denne proces.
Funktionen aflæser navne på Revit-elementer og bygningsdele i NBS Nordic og knytter dem automatisk sammen, hvis de er navngivet ens. Dette sparer dig både tid og besvær, især når du genbruger bygningsdele på tværs af projekter.
Genbrug af bygningsdele uden manuel indsats
En af de største fordele ved match-funktionen er, at du slipper for at skulle gennemgå bygningsdele manuelt, hver gang du genbruger dem i et nyt projekt. Så længe navngivningen er den samme i både Revit og NBS Nordic, bliver elementerne automatisk knyttet sammen. Det eliminerer behovet for at matche dem ét for ét, og du kan i stedet fokusere på andre opgaver, hvilket gør dit workflow både hurtigere og mere effektivt.
Automatisk oprettelse og match af bygningsdele via Excel
Ved projektopstart i NBS Nordic kan match-funktionen virkelig være en game changer. Hvis du allerede har Revit-elementer, som er navngivet og klassificeret præcis, som du vil have det, kan du undgå manuelt arbejde.
Ved at eksportere dine ønskede bygningsdele fra Revit til et Excel-ark, kan du hurtigt uploade arket til NBS Nordic, hvor bygningsdelene vil blive oprettet automatisk. Det eneste krav er, at hver bygningsdel har både et navn og en klassifikationskode. (se mere her Excel guide her og eksport af bygningsdele her)
Når disse er oprettet, kan du bruge match-funktionen til automatisk at knytte bygningsdelene til de korrekte Revit-elementer. På den måde sikrer du konsistens i navngivning og klassifikation mellem de to systemer.
Spar tid og undgå fejl med automatiseret match
I takt med at dine projekter vokser i kompleksitet, bliver det afgørende at finde måder at optimere arbejdsgangene på. Med match-funktionen i NBS Nordic sparer du tid og minimere risikoen for menneskelige fejl. Funktionen sikrer, at bygningsdele og Revit-elementer altid bliver korrekt matchet, så længe de har de samme navne. Dette gør processen langt mere strømlinet og hjælper dig med at holde projekterne på rette spor.