De Digitale Dage: Fremtiden for Byggebranchen. I en tid, hvor digitaliseringen forvandler vores arbejdsprocesser og industrier, er det afgørende for enhver sektor at omfavne de digitale redskaber og platforme.
Et eksempel på denne tilgang kan ses i Aalborg, hvor De Digitale Dage har etableret sig som en stor begivenhed blandt studerende inden for byggeindustrien i Aalborg. Her samler de over 100 forskellige studerende fra uddannelsesinstitutionerne UCN, Aalborg Universitet, TECHCOLLEGE og EUC Nord.
Siden De Digitale Dage havde sin spæde start for snart 14 år siden, har arrangement været en fast begivenhed i kalenderen for erhvervsfolk og studerende inden for byggebranchen. Vi har talt med Søren Bülow Nissen, Projektleder, Lektor, Bygningskonstruktøruddannelsen, UCN og bedt ham uddybe hvad formålet konkret er med De Digitale Dage.
Hertil svarer Søren Bülow Nissen:
At samle hele værdikæden i en byggeproces og fremme samarbejdet på tværs af forskellige fagområder. Fra arkitekter til ingeniører, entreprenører til bæredygtighedseksperter, alle spiller de en afgørende rolle i at skabe en sammenhængende og effektiv byggeproces.
Og sidste år, kunne de for første gang tilføje en bæredygtighedsekspert til teamet, hvilket understreger arrangementets bredde og omfang i forhold til den udvikling branchen er i.
En af de væsentligste fordele ved at deltage i De Digitale Dage er muligheden for at udforske og anvende de nyeste digitale værktøjer og platforme. Her får virksomheder mulighed for at præsentere deres platforme og lade deltagerne få praktisk erfaring med dem. Dette inkluderer også beta-testning af nye programmer og platforme for at vurdere deres funktionalitet og brugervenlighed i praksis.
I mødet og arbejdet med NBS Nordic platformen påpeger Søren Bülow Nissen fordelen ved at NBS Nordic-platformen, et program designet til at gøre udbuds materiale mere entydigt, så navne på f.eks. objekter hedder det samme hele vejen i projekteringen.
”Det er meget afgørende, at det bliver entydigt på den måde, og det kan NBS Nordic være med til at hjælpe med” – Søren Bülow Nissen.
Ved at integrere NBS Nordic med platforme som Revit kan man sikre ensartede navngivelser og beskrivelser af objekter gennem hele processen. Dette eliminerer forvirring og sikrer, at alle parter forstår og arbejder med de samme oplysninger. Som Søren Bülow Nissen fortæller:
Det er hammerende nødvendigt for, at f.eks. en entreprenør skal give en pris på noget, at det er entydigt, da de ved hvad det hedder og hvad de giver en pris på, og det kan NBS Nordic hjælpe med - Søren Bülow Nissen.
Søren Bülow Nissen fortæller desuden at for de studerende er De Digitale Dage en unik mulighed for at lære om og eksperimentere med de nyeste teknologier og arbejdsmetoder inden for byggeri. Ved at deltage i arrangementet får de ikke kun praktisk erfaring, men også mulighed for at netværke med et bredt spektrum af fagfolk og potentielt kommende arbejdsgivere.
Alt i alt repræsenterer De Digitale Dage i Aalborg den digitale udvikling inden for byggeindustrien, men også den mulighed det giver for vækst, læring og samarbejde på tværs af sektorer og fagområder. Ved dette års arrangement havde de ikke mindre end 50 erhvervspersoner på deltagerlisten.
Læs mere om konceptet og De Digitale Dage deres hjemmeside eller LinkedIn.