NBS Nordic
Pressemeddelelse

Byggefakta køber BIM Shark og styrker markedspositionen

Byggefakta har købt tech-virksomheden BIM Shark, og styrker dermed markedspositionen indenfor projektbeskrivelser. Holdet bag virksomheden skal, udover at videreføre BIM Shark også stå i spidsen for introduktionen af den globale beskrivelsesplatform NBS på det danske marked.

Siden 2014 har BIM Shark markeret sig i markedet for BIM, IKT og projektledelse.

Med et sammentømret hold af specialister har tech-virksomheden skabt et digitalt værktøj, som ved brug af moderne teknologi øger projektmaterialets kvalitet og konsistens for de projekterende uden at gå på kompromis med kreativitet.

Med ambitionen om at øge værdien for hele byggeriets værdikæde – også uden for landets grænser – er virksomheden nu blevet opkøbt af byggebranchens førende research- og softwarevirksomhed, Byggefakta.

- Byggeriet kan og skal arbejde mere effektivt, og denne forandring kan drives af forbedrede beslutningsevner baseret på integrerede digitale løsninger og data, fortæller adm. direktør Thomas Bejer-Andersen, Byggefakta.

Besøg BIM Sharks hjemmeside

Et stærkt team bag BIM Shark platformen

Han er glad for at have landet aftalen med BIM Shark, som både passer perfekt ind i Byggefaktas produktportefølje, men som også kan være med til at udvikle løsninger, der flytter byggebranchen, og vurderer:

- I BIM Shark er et kæmpe potentiale i forhold til at effektivisere og digitalisere projektbeskrivelserne, både i forhold til at reducere risici og undgå fejl, men også for at reducere tidsforbrug og omkostninger i processen.

Aftalen kommer naturligt i forlængelse af introduktionen af globale NBS-platform på det danske marked i andet halvår 2022, hvormed Byggefakta udvider forretningen til også at omfatte softwareløsninger til projektbeskrivelser.

- Men opkøbet af BIM Shark føjer vi endnu en stærk platform til vores portefølje, desuden byder vi også velkommen til et stærkt team, som vi tror på kan være med et at udvikle og revolutionere hele området for projektbeskrivelser, tilføjer Thomas Bejer-Andersen.

bimshark-imac

Mangeårig inspiration og internationalt aspekt

Hos BIM Shark ser man frem til de nye muligheder opkøbet giver.

- NBS er et mangeårigt, internationalt anerkendt brand, som vi har fulgt og ladet os inspirere af. Vi ser meget frem til at samarbejde med dem, siger Mark Sung Brinkler, der sammen med Nicklas Østergaard har grundlagt BIM Shark.

Sidstnævnte fortæller, at størstedelen af BIM Sharks kunder er rådgivervirksomheder, hvoraf mange af dem er begyndt at vinde flere opgaver i udlandet de senere år:

- NBS giver et helt nyt internationalt aspekt, som vi længe har ønsket, men hidtil ikke haft ressourcerne til. Og det vil uden tvivl komme eksisterende som kommende kunder til gode, at vi nu i langt højere grad kan rådgive om, hvad der fungerer uden for landets grænser, siger Nicklas Østergaard.

Målet er at blive markedsledende

BIM Shark platformen fortsætter under samme navn og med Mark Sung Brinkler og Nicklas Østergaard ved roret, men som en del af Byggefakta – og det giver sikkerhed:

- Der er ingen tvivl om, at kampen på dette marked er blevet hårdere over årene. Kunderne ønsker en sikkerhed for, at de vælger den rette platform, og det er de garanteret nu. Sammen med Byggefakta dækker vi hele værdikæden, og målet om at blive markedsledende er rykket meget tættere på.

 

Faktaboks om BIM Shark

BIM Shark har eksisteret siden 2014 og har markeret sig i markedet for BIM, IKT og projektledelse. BIM Shark er et brugervenligt online-værktøj som skaber struktur, overblik og sammenhæng i jeres projekt og udbudsmateriale.

Platformen er udviklet af de to iværksættere:
Nicklas Østergaard – Co-founder / Support & BIM
Uddannet bygningskonstruktør
BIM Manager i over 12 år hos blandt andre Niras, SHL og PLH

Mark Sung Brinkler – Co-founder / Salg & Produktudvikling
Uddannet bygningskonstruktør, Cand. It
Konsulent hos blandt andre Moelven, Sigma og Symetri

For yderligere information kontakt:

Byggefakta A/S
Thomas Bejer-Andersen
Adm. Direktør
Mobil: +4523239171
tba@byggefakta.dk

Mette Linneboe Pedersen
Kommunikations- og marketingchef
Telefon: 36926036
Mobil: 50433042
mlp@byggefakta.dk