Hvad er BIM7AA og hvorfor er det interessant?
Kort sagt er BIM7AA syv prominente arkitekttegnestuer og arkitektskolen fra Aarhus, som er gået sammen om at udvikle deres eget klassifikationssystem. Som BIM7AA selv skriver, så skal det ses som en videreudvikling af det gamle sfb-system og skulle fungere i både komplekse og simple BIM-projekter.
For os udefra stående personer har der i et stykke tid været en del polemik om hvad BIM7AA var, eller hvad det ikke var. Bl.a. kan denne diskussion på LinkedIn give et godt indblik i frustrationerne og de tidligere ubesvarede spørgsmål, men nu blev koden endelig offentliggjort og vil forhåbentligvis skabe mere klarhed om initiativet.
Inden jeg går videre med mit blogindlæg, er det vigtigt for mig, at fremhæve at jeg ikke selv arbejder til dagligt med klassifikationskoder, men har interesse i koderne med henblik på at kunne videreudvikle NBS Nordic i tråd med udviklingen. Sagt på en anden måde, så er eller har jeg ikke selv været ene del af BIM7AA eller CCS projekterne og dermed udelukkende analyserer og reflekterer på baggrund af empiriske observeringer – primært hvad der er sagt og publicering af diverse nyheder.
BIM7AA – afløseren for CCS?
Ved første øjekast ser BIM7AA-koden meget mere simpel ud end CCS, men det er muligvis urimeligt eller uhensigtsmæssigt at sammenligne de to systemer. Der er ingen tvivl om at CCS har et meget højere kodningsniveau end BIM7AA, ment på den måde at man kan sammensætte koden på mange måder og kode helt ned til fx typer af fuger. Men spørgsmål er vel om branchen har behov få sådan et omfangsrigt og forkromet system, når man nu umiddelbart har haft succes med BIM7AA på endda flere komplekse projekter. Så det store spørgsmål er vel om hvad giver værdi for byggeprocessen og den efterfølgende drift?
Når vi selv hos NBS Nordic udvikler nye løsninger tænker vi meget på brugervenlighed og at holde det simpelt. Vi anderkender at vi operer i en kompleks verden, ikke to projekter er ens og simplificering er en måde hvorpå at håndtere kompleksitet. Som Einstein og andre har berørt emnet, så er tanken: “Everything should be made as simple as possible, but not simpler”, og denne fremgangsmetode har gentagende gange vist sig i praksis være vejen frem.
Inde- eller udefra
For mig som ved siden af udviklingen af NBS Nordic(Tidligere BIM Shark) har studeret på IT-Universitetet i bl.a. innovationsprocesser og forandringsledelse, synes jeg dette er en ret interessant case i brugerdrevet innovation. Ønsker du at læse mere om dette område, kan jeg varmt anbefale følgende bog: http://evhippel.mit.edu/books/. Meget tyder på, at BIM7AA er igangsat på baggrund af et øget behov og udviklet på baggrund af praksiserfaringer. Andre eksempler på bruger-innovation dog fra sporten er bl.a. snowboardet og vingedragten. CCS er naturligvis også udviklet på baggrund af inputs og afprøvninger fra projekter, men jeg vil stadigvæk påstå, at den primære udvikling og implementeringsstrategi er centraliseret og bliver kommunikeret ud fra ét sted. Helt basalt vil det sige at BIM7AA’s implementering går startede indefra og er nu på vej ud til branchen, hvorimod CCS med bl.a. de seneste START-projekter prøver at implementere udefra og ind.
Jeg vil ikke gå i detaljer med klassifikationssystemerne, men jeg husker at det gamle DBK-system bl.a. blev kritiseret for, ikke at kunne implementeres i software og dette problem skulle CCS adressere. Så det bliver også spændende at se, hvorvidt og i hvilken grad BIM7AA kan benyttes i software. BIM7AA skriver dog i sine facts, “Kræver ikke tillægssoftware”, så man må sige, at de også på dette punkt har haft en noget anden tilgang til anvendelsen og udbredelsen af koden.
Hos NBS Nordic vælger du selv
Som tidligere nævnt, så har vi hos NBS Nordic stor fokus på udviklingen i byggebranchen og dermed også klassifikationssystemerne. På baggrund af den feedback vi har fået og fornemmelsen for at branchen ønsker valg- og metodefrihed, har vi derfor valgt at brugerne kan benytte tags eller nøgleord. På den måde mener vi, at have givet brugeren en simpel mulighed for, at kunne klassificere, identificere og tilknytte beskrivelser og bygningsdele, hvad end det er med CCS, sfb, BIM7AA, DBK eller noget helt andet.
Nedenfor er vist et screenshot fra NBS Nordic hvor brugeren nemt kan indsætte sit eget valgfrie nøgleord på et specifikt afsnit og derved kunne henvise til dette/de afsnit med samme nøgleord fra fx Revit. Ydermere er det også muligt at skabe et uddrag af arbejdsbeskrivelse kun med de taggede afsnit, så modtageren kun får den information som vedrører ham/hende.
Kort sagt er en af vores mål med NBS Nordic, at kunne fastholde metodefriheden og ikke være fastlås af én type software, versioner eller klassifikationssystemer. Vi synes at BIM7AA er et spændende tiltag og vil fremadrettet også holde vores opmærksomhed imod dette tiltag.
Hvor stor indflydelse på byggebranchen (og hvor dybt) tror du at BIM7AA har potentiale til at influere? Er det et bedre system end CCS? Har det en betydning for bygherren? Og kan entreprenøren anvende BIM7AA i praksis? Vi er meget interesseret i at høre din mening, så benyt lejligheden og kom med din mening i kommentarfeltet nedenfor.